Bliv sygeplejerske i Halsnæs

Som sygeplejerske i Halsnæs Kommune har du alle muligheder for at prøve kræfter med den bredde og mangfoldighed, der kendetegner primær sektoren. Al din sygeplejefaglige viden bringes i spil og udfordres, når du arbejder med borgerne og kommer helt tæt på deres ofte komplekse problemstillinger og sygdomsforløb. Sat på spidsen kan man sige, at din største interesse i faget er borgeren som menneske frem for patient.

Kompleksiteten i primær sektoren vokser, og det stiller store krav til sygeplejersker som kliniske beslutningstagere. Men vi ved, at vi kan løfte og udvikle opgaven – sammen – og gerne sammen med dig!

Se mere her: Vi elsker Halsnæs

Følg os på LinkedIn

Om os

I Halsnæs Kommune er vi cirka 70 sygeplejersker ansat på tre plejecentre (Arresø Plejecenter, Frederiksværk Plejecenter og Hundested Plejecenter) og i Hjemmeplejen, som inkluderer både Hjemmesygepleje og Akutfunktion.

Vi ser mange fordele ved at være sygeplejerske i en mindre kommune. Mulighederne for at lære hinanden at kende på tværs af arbejdspladserne er rigtig gode – vi hjælper gerne hinanden, samarbejder, deler viden og idéer. Og så tager det ikke så lang tid at komme fra den ene ende af kommunen til den anden, så du lærer hurtigt lokalmiljøet at kende og kan på kort tid yde assistance til en kollega.

Du er i høj grad din egen planlægger og har stor indflydelse på, hvordan din arbejdsdag former sig. Og så skal dit privatliv og dit arbejdsliv selvfølgelig hænge sammen – hos os kan du derfor regne med fleksibilitet.

Gode kollegaer

Vi passer på hinanden

Tydelig ledelse

Sammenhæng mellem ord og handling

Høj faglighed

Vi tør gå nye veje

Der er ikke noget ledigt job lige nu

Mød en medarbejder